29. august 1943 Krigssejlerne Mindelunden

Indvielse af mindesmærke for krigssejlerne

I strålende sol og omgivet af veteraner, repræsentanter fra de allierede lande, Statsminister Lars Løkke Rasmussen, kirke-og kulturminister Mette Bock og ikke mindst tre overlevende krigssejlere indviede Hendes Majestæt Dronningen tirsdag den 29. august 2017 det længe ventede mindesmærke for krigssejlerne.


Mindesmærket “Sortladne Hav”, udført af kunstneren Per Arnoldi, er en 3×3 m sort granitblok med en  reliefoverflade, der forestiller havet. Øverst på havfladen ses et periskop i rustfrit stål, der får beskueren til at tænke på u-bådenes periskop – de u-både, der sænkede og dræbte så mange af søfolkene på deres konvojsejlads over Atlanten med forsyninger til de allierede styrker.

Hendes Majestæt Dronningen ankommer ledsaget af Frihedskampens Mindesfonds formand Christian Eugen-Olsen

Krigssejlerflaget føres ind

Statsminister Lars Løkke Rasmusen fik i sin stærke og vedkommende tale sagt TAK til krigssejlerne – det officielle ‘tak’ de har ventet på i over 70 år.

Eli Larsen, én af de tre krigssejlere  og Den komiterede for Hjemmeværnet Bjarne Lausten (S)

Evald Brinck og Antoinette Meldgaard, begge krigssejlere deltog i farefulde konvojer over Atlanten. Evald Brinck sejlede desuden ammunition og andet materiel ved Operation Overlord og på D-Dag ved invasionen i Normandiet 6. juni 1944

Modstandsveteraner med deres armbind

Hendes Majestæt Dronningen omgivet af Veteranerne

Flere fotos kan ses HER

tekst IS / foto: FM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *